Ask at the forum if you have an Ancient or Modern Greek query!

mitesco

From LSJ
Revision as of 09:29, 15 August 2017 by Spiros (talk | contribs) (3_8)

Οὔτ' ἐν φθιμένοις οὔτ' ἐν ζωοῖσιν ἀριθμουμένη, χωρὶς δή τινα τῶνδ' ἔχουσα μοῖραν → Neither among the dead nor the living do I count myself, having a lot apart from these

Euripides, Suppliants, 968

Latin > English (Lewis & Short)

mītesco: (mitisco), ĕre,
I v. inch. n. mitis, to become mild or mellow, to grow ripe (of fruits, to lose their roughness or harsh flavor; class.).
I Lit.: nec grandiri frugum fetum posse nec mitescere, Pac. ap. Non. 343, 16 (Trag. Rel. v. 142 Rib.): uvae a sole mitescunt, Cic. Oecon. ap. Gell. 15, 5, 8: mala, Plin. 15, 14, 15, § 51: cornus, arbutus, prunus, piri, to grow mellow, ripe, Col. 7, 9: sunt (herbae) quae mitescere flamma, Mollirique queant, Ov. M. 15, 78: ervum, Plin. 22, 25, 73, § 153.—
   B Transf., in gen., to grow mild, soft; to grow gentle, tame: offirmatod animo mitescit metus, Pac. ap. Non. 406, 9 (Trag. Rel. v. 293 Rib.): nullum est ingenium tantum neque cor tam ferum, quod non ... mitiscat malo, Att. ap. Non. 473, 6 (Trag. Rel. v. 684 Rib.): caelum mitescere, arbores frondescere, Poët. ap. Cic. Tusc. 1, 28, 69: hiems, Liv. 23, 19: annus, Sil. 15, 505: frigora, Hor. C. 4, 7, 9: Alpium juga, Plin. 3, 25, 28, § 147: ferae quaedam numquam mitescunt, Liv. 33, 45. —
II Trop., to grow mild, gentle: nemo adeo ferus est, ut non mitescere possit, Hor. Ep. 1, 1, 39.

Latin > French (Gaffiot 2016)

mītēscō¹² (mītīscō), ĕre (mitis), intr.,
1 s’adoucir, mûrir : Cic. Fr. F 1, 17 ; Plin. 15, 51 ; Col. Rust. 7, 9 || s’amollir par la cuisson], devenir tendre : Ov. M. 15, 78
2 s’adoucir [en parl. de la température] : Liv. 23, 19, 1 ; 33, 45 ; Hor. O. 4, 7, 9 || [en parl. d’animaux] s’apprivoiser : Liv. 33, 45 || [en parl. d’une pers.] devenir traitable : Hor. Ep. 1, 1, 39 || [en parl. d’une montagne] prendre une pente douce : Plin. 3, 147.

Latin > German (Georges)

mītēsco (mītīsco), ere (mitis), I) mild werden, die Rauheit od. den herben Geschmack verlieren, bes. v. Früchten = reif werden, reifen, nec grandiri frugum fetum posse nec mitiscere, Pacuv. fr.: uvas a sole mitescere tempus est, Cic. fr. F. I, 17: uvae mitescunt, Colum.: so auch mala, Plin.: mitescit cornus, pirus, Colum.: sorbum, Varro. – oder weich-, mild werden, mitescit ervum, Plin.: sunt (herbae) quae mitescere flammā mollirique queant, Ov. – II) übtr.: 1) gelinde werden, mitescit hiems, Liv.: caelum, Poët. b. Cic. (vgl. caeli mitescente saevitiā, Curt.): mitescunt frigora, Hor. – v. Abstr., sich legen, nachlassen, mitescit seditio, Tac.: mitescunt discordiae, Liv.: mitiscit metus, Pacuv. fr.: mitescit ira, Ov. – 2) zahm-, friedsam werden, ferae quaedam numquam mitescunt, Liv.: nolite existimare beluas tantum recens captas feritatem illam silvestrem primo servare, deinde, cum diu manibus humanis alantur, mitescere, Liv. – ingenium mitiscat malo, Acc. tr. 684: nemo adeo ferus est, ut non mitescere possit, Hor. ep. 1, 1, 39: quibus (factis) flecti facile et mitescere (mild gestimmt werden) possis, Ov. met. 14, 697.