Ask at the forum if you have an Ancient or Modern Greek query!

langueo

From LSJ

Γελᾷ δ' ὁ μωρός, κἄν τι μὴ γέλοιον ᾖ → The fool laughs even when there's nothing to laugh at

Menander

Latin > English

langueo languere, -, - V :: be tired; be listless/sluggish/unwell/ill; wilt, lack vigor

Latin > English (Lewis & Short)

languĕo: ēre, 2, v. n. root lag-; Gr. λαγαρός, λάγνος, lewd; Lat. laxare, lactes; cf. Sanscr. lang-a, prostitute; Gr. λαγώς, hare, λαγόνες, the flanks, womb,
I to be faint, weary, languid (cf.: languesco, marceo, torpeo).
I Lit.
   A In gen.: cum de via languerem, was fatigued with my journey, Cic. Phil. 1, 5, 12: per assiduos motus languere, to be wearied, Ov. H. 18, 161.—Poet.: flos languet, droops, Prop. 4 (5), 2, 46; Val. Fl. 7, 24 al.: languet aequor, the sea is calm, Mart. 10, 30, 12: lunae languet jubar, is enfeebled, obscured, Stat. Th. 12, 305.—
   B In partic., to be weak, faint, languid from disease (poet. and in post-Aug. prose): languent mea membra, Tib. 3, 5, 28: tristi languebunt corpora morbo, Verg. G. 4, 252: sub natalem suum plerumque languebat, Suet. Aug. 81: si te languere audierimus, Aug. ap. Suet. Tib. 21 fin.: ego langui et aegrotavi per dies, Vulg. Dan. 8, 27; Luc. 7, 10; cf. languesco.—
II Trop., to be languid, dull, heavy, inactive, listless: languet juventus, nec perinde atque debebat in laudis et gloriae cupiditate versatur, Cic. Pis. 33, 82: nec eam solitudinem languere patior, to pass in idleness, to be wasted, id. Off. 3, 1, 3: otio, id. N. D. 1, 4, 7; cf.: in otio hebescere et languere, id. Ac. 2, 2, 6: si paululum modo vos languere viderint, to be without energy, Sall. C. 52, 18: languet amor, Ov. A. A. 2, 436: mihi gratia languet, Sil. 17, 361.—Hence, languens, entis, P. a., faint, weak, feeble, inert, powerless, inactive, languid: incitare languentes, Cic. Leg. 2, 15, 38; cf.: commovere languentem id. de Or. 2, 44, 186: nostris languentibus atque animo remissis, Caes. B. C. 2, 14: languenti stomacho esse, Cael. ap. Cic. Fam. 8, 13: irritamentum Veneris languentis, Juv. 11, 167: vox languens, Cic. Off. 1, 37, 133: cor, Cat. 64, 97: hyacinthus, drooping, Verg. A. 11, 69; so, ramus, Suet. Aug. 92.

Latin > French (Gaffiot 2016)

languĕō,¹⁰ guēre, intr.,
1 être languissant, abattu : Cic. Phil. 1, 12 ; Ov. H. 18, 161 ; [poét.] languet æquor Mart. 10, 30, 12, la mer est calme || être faible, abattu : Tib. 3, 5, 28 ; Virg. G. 4, 252
2 [fig.] être languissant, nonchalant, languir : Cic. Pis. 82 ; Ac. 2, 6, etc. || languens, indolent, mou, languissant : vox languens Cic. Off. 1, 133, ton de voix languissant ; languentem commovere Cic. de Or. 2, 186, mettre en mouvement un endormi, cf. Cic. Leg. 2, 38.

Latin > German (Georges)

langueo, guī, ēre (vgl. λαγαρός, schlaff, dünn, λαγόνες, die Weichen), matt-, ermattet (erschlafft) od. abgespannt sein, I) physisch: 1) im allg., v. Pers.u. deren Körperteilen, e via, von der Reise, Cic.: per assiduos languent mihi brachia motus, Ov. – v. lebl. Subjj., languet flos, Prop.: mare, ist still, Mart.: u. so caelo languente fretoque, Lucan.: languet lunae iubar, Stat. – u. Partiz. languēns, matt, schlapp, welkend, stomachus, Cael. in Cic. ep.: languentes istius oculi, Sen. rhet.: vox nec languens nec canora, Cic.: hyacinthus, Verg.: ramus, Suet.: aristae, Val. Flacc. – 2) insbes., durch Krankheit matt-, abgespannt-, siech sein, an Schwäche-, Nervenschwäche-, Ermattung leiden, tristi morbo, Verg. georg. 4, 252: absol., v. Gliedern, Tibull., v. Pers., Mart. u. August. bei Suet. – II) übtr., der polit., geistigen usw. Tätigkeit usw. nach erschlafft-, abgespannt sein, träge-, untätig-, kraftlos-, laß sein od. sich zeigen, flau sein, v. Pers., languet iuventus, Cic.: otio, in otio, Cic.: in otio hebescere et languere, Cic.: Messala languet, ist flau in seiner Bewerbung, läßt die Flügel hängen, Cic. – v. lebl. Subjj., languent vires, Cic.: nec eam solitudinem languere patior, langweilig sei, Cic. – Partiz. languēns, a) erschlaffend, matt, schläfrig, lau, iam languescens senatus, Cic. ep.: languens labensque populus, Cic. – Plur. subst., vis sonorum et incitat languentes et languefacit excitatos, Cic. de legg. 2, 38. – b) insbes., schwermütig, cor, Catull. 64, 99.

Latin > Chinese

langueo, es, gui, guere. n. 2. :: 軟弱。 病。怕。— de via 走乏。— otio 閒坐。